Kurv 0

Koncept

Kreativitet og familiehygge på abonnement

Hos Lille Krea ønsker vi at give dig og dit barn en helt særlig stund sammen hver måned, hvor kreativitet, samvær og fordybelse er i fokus.

Derfor sammensætter vi hos Lille Krea krea-kits, med alt hvad I skal bruge til at være kreative sammen. Hvert krea-kit indeholder altid to kvalitetsprojekter, som er nøje udvalgt af Lille Krea teamet, og som giver dig som forældre mulighed for at have fokus på at have kvalitetstid med dit barn. Vores mål er at hjælpe med at gøre det nemt at være kreativ med jeres børn og samtidig få gode oplevelser hjemme og ikke mindst i naturen. Kittet indeholder alle materialer* samt vejledninger til to kreative projekter som er sjove, skøre, spændende og ikke mindst lige til at gå til for dig og dit barn. Kittet anbefales fra 3 år, men er sammensat så hele familien kan hygge sig med det.

Nå ja, og så er resultaterne af så fine, at I garanteret vil plage jeres børn om at få lov til at udstille dem i stuen.

*Det er nødvendigt med et lille basislager af basale hobbyyprodukter såsom limpistol, saks og blyant etc. Vi har samlet en Lille Krea-kasse som indeholder alt hvad I har brug for, for at skabe jeres eget lille basislager.


Nærværende stunder

Begge projekter i Lille Kreas krea-kits har altid fokus på at skabe et nærværende rum hvor forældre og børn kan være kreative sammen. Krea-kitsene fra Lille Krea gør det derfor nemt for jer som familie at lave kreative projekter uden at skulle tænke på at få købt materialerne og finde på spændende projekter tilpasset jeres barn.

En tur i naturen

Naturen er et sted, der udfordrer børn på en helt særlig måde; naturen stimulerer børnenes motorik og evne til at finde på. Derfor er det ene projekt i Lille Kreas krea-kits altid sammensat med udgangspunkt i et naturmateriale. Det kan være alt fra sten til grankogler, og giver dermed dig og dit barn muligheden for en hyggelig og lærerig tur ud i naturen.